29. november 2007

Inspireret af utallige andre...


Jeg er hoppet med på test-bølgen :-)


You Are a Champagne Woman

A true mystery, no one can quite figure you out...
That is, until you start drinking. Then you tend to let loose.
You're fun to drink with, but it definitely takes you a few drinks to loosen up.
You prefer to date a man who likes the finer things in life... like a five star dinner with that champagne.


Og nu vi er igang med trivia.. Er andre end jeg faldet over denne:



Klik på kvinden: Hvilken vej drejer hun rundt? Til højre mod uret eller til venstre med uret? Dit svar skulle efter sigende fortælle hvilken hjernehalvdel du bruger mest.. Læs mere om testen på Wemind


Library-thing II

Forresten faldt jeg lige over denne..



Fra LibraryThings Værktøjer kan man åbenbart kopiere alverdens små funktioner til sin blog, denne skulle gerne linke direkte til mit bibliotek..
Har ellers ikke arbejdet så meget med HTML-koder, men på denne måde er det da ret nemt.

Så værsgo at klik!

Ny og forbedret -nu med biblioteks-ting :-)

Så er LibraryThing tilføjet på listen over funktioner jeg har afprøvet.
Se bare hvilket mægtigt katalog jeg har samlet mig :-)


Siden er rimeligt nemt overskuelig, og da jeg først havde fået Bibliotek.dk tilføjet på min liste over baser der søges i, kunne jeg jo gå igang med at lægge gode bøger ind.
Funktionen med at bede om anbefalinger til lignende bøger skal jeg have afprøvet noget mere, tror jeg.

Jeg læste forresten inde på LibraryThing at Danmark er et af de bedst repræsenterede lande rent base-mæssigt pga Z3950-teknologien, som jo allerede er ganske udbredt. Det er åbenbart den, som giver LibraryThing mulighed for at dykke direkte ned i Bibliotek.dk. Det Kongelige Bibl eller for den sags skyld Vejen Bibl, som også er blandt søgemulighederne..

Smart, smart..

Tilføjelse 4.12: Med anvisninger fra Lis er det nu lykkedes mig at få forside-billeder på min bogreol. LibraryThing er er som nævnt spændende og og smart, men nogle af deres funktioner er ikke helt logiske efter min mening. Det krævede en del klik og en instruktion fra Lis før jeg opdagede redigeringsfunktionen med mulighed for at tilføje forsider.

Men det pyntede da gevaldigt, ikke :-)

23. november 2007

Uge 3, fortsat


Ugen er ved at være gået, og jeg er kommet igennem resten af lektionen.
Har skrevet lidt med Birte på Messenger og og har også installeret Google-talk. Som andre også har oplevet gav Google talk visse tekniske problemer da den skulle afprøves i praksis.
Inspireret af et par andre 23Ting-blogs fik jeg dog Google Talk tilføjet på min IGoogle-side, smart smart!

Umiddelbart ligner de to funktioner hinanden en del, og på den måde er det jo lidt dobbelt-konfekt.. Det er fint at være blevet introduceret til dem begge, men i praksis vil vi jo nok kun få brug for et program af den slags.

Personligt foretrækker jeg Messenger, men det er nok også vanen, som taler, det er jo det program jeg kender bedst.

Nå, men hvis nogen skulle få lyst til at knytte virtuel kontakt, så er kontakt-adressen på begge (men nok helst Messenger..) henriette@lindnissen.dk

Over & out for denne uge :-)

20. november 2007

Uge 3, foreløbig om Messenger


Tja, Messenger-afsnittet kan jeg gøre ret kort. Har allerede en, og bruger den en del. Messenger er nok et af mine mest teknologi-agtige redskaber :-)

Rart at kunne skrive lidt med sine kontakter hvis man i en travl periode har haft svært ved at mødes i 'den fysiske verden'.

En af mine gode veninder flyttede for et par år siden til Regstrup (For de uindviede: en lille by udenfor Holbæk) og siden har vi holdt den jævnlige kontakt via mobil og Messenger.


Google talk kigger jeg nærmere på en af de kommende dage, så 'I'll be back..'

Episode II.. en anelse forsinket..




Også RSS-abbonnementet og tilmeldingen til overskrift.dk er nu på plads.
På overskrift.dk var jeg lidt i tvivl om hvorvidt min tilmelding var registreret, da jeg ikke rigtigt kunne finde mig selv :-) Men efter et par identitetsløse dage dukkede jeg heldigvis op..
Også RSS-læseren drillede lidt. Om det var min browser eller bare min tekniske kunnen.. Men det endte ihvertfald med at lykkes. Jeg har ikke tidligere benyttet en RSS-reader, men vil måske komme til at bruge den senere. Min umiddelbare fornemmelse er, at det er en side mere at passe og tjekke jævnligt, og jeg ved ikke om tiden/lysten er der i det lange løb. Men funktionen er da ret smart og er vel tænkt til at give et gyldent overblik.

Så hermed er jeg officielt videre til nuværende uge.

Nye læsere kan begynde her :-)

13. november 2007

Uge 2.. episode I


Så er vi igang med lektionen for uge 2. Jeg kan konstatere, at min IGoogle var blevet lidt forsømt, så det her var jo en god anledning til at opdatere den lidt.
Søgevindue direkte til Wikipedia, en lille grøn animeret frø, som fanger fluer når den aktiveres og Politikens kultur-nyheder er et par af de ting jeg fik tilføjet.
Jeg gav hver af fanebladene forskellige temaer i toppen, især den med solsystemet var ret flot, synes jeg :-)
Men så kom jo Karen-Maries tip om yderlige 'op-piftning', så nu har de istedet hver sit skin. Gul mark, regndråber, blade, katte osv. Fin mulighed, og sjovt at eksperimentere lidt med sit lay-out.

RSS-feeds er næste punkt, men den er jeg ikke kommet igang med endnu, så fortsættelse følger..

Forresten er det fine billede i denne post vinderbilledet fra Holte Biblioteks fotomaraton 'Mit Rudersdal' i sommers..




6. november 2007

Så er vi igang..


Tirsdag eftermiddag, og jeg har nu taget hul på 23-ting-forløbet.
Google-kontoen havde jeg i forvejen, da jeg på et tidspunkt puslede lidt med den der personlige Google-side, også en skæg service.

Nu er Blogger så tilføjet på min mentale liste over Google-tjenester. Når jeg får tid i løbet af projektet vil det være skægt at finpudse farver og detaljer her på bloggen.


Men foreløbig er den altså oprettet, og jeg har snuset lidt rundt i mulighederne, døbt de forskellige elementer på siden, så det lyder mere mundret, samt ændret ur og dato-visninger så det passer til de lokale forhold.
Siden virker rimeligt overskuelig og nem at gå til.

Nå, men eventuelle læsere: Velkommen til ;-)